Forventninger til dig som medlem

Du er medlem af en forening...

... og foreninger er drevet af foreningens medlemmer. Vi forventer at du giver en hånd med når der er brug for det. Hold gerne øje med hjemmesiden/Holdsport hvor der lægges aktiviteter ud. 

Vores udstyr holder længere hvis det behandles godt. Skyl gerne padlen efter brug og undgå at der kommer sand på den, så den ikke længere kan indstilles i højde. 

Hold øje med hvem der kommer i klubben. Hvis du er i tvivl så spørg: "Kan jeg hjælpe dig med noget?" Hvis du fornemmer at et andet medlem ikke behandler udstyret korrekt - så tilbyd din hjælp. Og vær med til at sikre, at dørene altid er låst når i tager på vandet eller forlader stranden igen. 

Ødelagt udstyr

Hvis du opdager udstyr som er ødelagt bedes du hurtigst muligt give besked derom til et medlem af bestyrelsen. Hvis fx en leash er knækket eller der er sket en skade på et board. Det er nemlig vigtigt at et andet medlem ikke efterfølgende tager ud på et ødelagt board. Hvis fx der er kommet et hul i et board og det ikke opdages og lappes, så kan der sive vand ind i boardet og det kan ikke efterfølgende repareres. 

Har du lyst til at bidrage?

Der er altid plads til flere i bestyrelsen. Men du er også velkommen til blot at komme med gode idéer og tiltag som du mener vil være godt for klubben. 

Har du lyst til at være instruktør?

Vi kan altid bruge instruktører og vi betaler for din uddannelse. Hos Dansk Surf og Rafting Forbund (DSRF) kan man tage et instruktørkursus på en weekend og det er inklusiv et førstehjælpskursus. 

Kontakt bestyrelsen, hvis det har din interesse.